Babel

Babelstårnet (Første Mosebog 11: 1-9)

Dansk (Danish)

Hele Menneskeheden havde eet Tungemål og samme Sprog.
Da de nu drog østerpå, traf de på en Dal i Sinear, og der slog de sig ned.
Da sagde de til hverandre: "Kom, lad os stryge Teglsten og brænde dem godt!" De brugte nemlig Tegl som Sten og Jordbeg som Kalk.
Derpå sagde de: "Kom, lad os bygge os en By og et Tårn, hvis Top når til Himmelen, og skabe os et Navn, for at vi ikke skal spredes ud over hele Jorden!"
Men HERREN steg ned for at se Byen og Tårnet, som Menneskebørnene byggede,
og han sagde: "Se, de er eet Folk og har alle eet Tungemål; og når de nu først er begyndt således, er intet, som de sætter sig for, umuligt for dem;
lad os derfor stige ned og forvirre deres Tungemål der, så de ikke forstår hverandres Tungemål!"
Da spredte HERREN dem fra det Sted ud over hele Jorden, og de opgav at bygge Byen.
Derfor kaldte man den Babel, thi der forvirrede HERREN al Jordens Tungemål, og derfra spredte HERREN dem ud over hele Jorden.

Hele jorden havde samme sprog og samme tungemål.
Da de brød op mod øst, stødte de på en dal i landet Sinear, hvor de slog sig ned.
De sagde til hinanden: »Kom, lad os stryge teglsten og brænde dem hårde!« De brugte tegl som sten og asfalt som mørtel.
Så sagde de: »Lad os bygge en by med et tårn, som når op til himlen, og skabe os et navn, for at vi ikke skal blive spredt ud over hele jorden.«
Herren steg ned for at se byen og tårnet, som menneskene byggede.
Så sagde Herren: »Se, de er ét folk med samme sprog. Når de begynder at handle sådan, vil intet af det, de planlægger, være umuligt for dem.
Lad os stige derned og forvirre deres sprog, så de ikke forstår hinanden.«
Så spredte Herren dem derfra ud over hele jorden, så de måtte holde op med at bygge byen.
Derfor hedder den Babel, for dér forvirrede Herren sproget på hele jorden, og derfra spredte Herren menneskene ud over hele jorden.

Nu var det sådan at hele jorden havde ét sprog og ét sæt ord.
Mens de nu drog mod øst, fandt de til sidst en slette i Si′nears land og bosatte sig dér.
Da sagde de til hinanden: „Kom! Lad os lave teglsten og hærde dem ved brænding.“ Således tjente tegl som sten for dem, og asfalt tjente som mørtel for dem.
Nu sagde de så: „Kom! Lad os bygge os en by og også et tårn med dets top i himmelen, og lad os gøre vort navn berømt, for at vi ikke skal spredes over hele jordens flade.“
Så steg Jehova ned for at se byen og tårnet som menneskenes sønner havde bygget.
Derpå sagde Jehova: „Se! De er ét folk og de har alle ét sprog, og dette begynder de med at gøre. Så nu vil intet som de måtte have i sinde at gøre, være umuligt for dem.
Kom! Lad os stige ned og forvirre deres sprog dér, så de ikke kan forstå hinandens sprog.“
Da spredte Jehova dem derfra over hele jordens flade, og de holdt efterhånden op med at bygge byen.
Af den grund gav man den navnet Ba′bel, for dér havde Jehova forvirret hele jordens sprog, og derfra havde Jehova spredt dem over hele jordens flade.